Hvorfor design?

Jeg ved ikke om man kan kalde mig designer pr. DNA, men jeg er sådan en der lægger mærke til form. Som barn kunne jeg bruge timer på at skrive de samme ord og sætninger igen og igen, for at få form og komposition til at blive helt rigtig.

For mig er design mere end bare hvordan noget ser ud. Design er ligeså meget en process, en måde at gøre tingene på hvor man tager afsender og modtager, form og funktion med i overvejelsen om den bedste løsning. Og så handler det allermest om kommunikation, om at fortælle en historie eller et viderebringe budskab.

 

Fra sølvsmed til grafiker

Jeg er uddannet designer-sølvsmed fra Royal College of Art i London og har både vundet priser og solgt til Michelin restauranter og designmuseer i ind- og udland. Jeg havde egentlig en rimelig god foretning kørende, men så skete der noget i 2010… Jeg opdagede internettet!

Eller jeg vidste jo godt det var der, men jeg opdagede at der lå en kæmpe stor verden derude, eller lige derinde i min computer. En verden med interessede folk jeg kunne snakke direkte til, uden at skulle være slesk marketings- og salgsagtig – men bare ved at fortælle min historie, og mine værkers histore.

Jeg opdagede wordpress og hvor nemt det er at lave min egen hjemmeside, også så den så lækker ud. Jeg opdagede online markedsføring og hvor fedt det er at skrive direkte til folk der faktisk gerne vil høre fra én. Jeg opdagede de sociale medier og hvor nemt det er at fortælle om min process gennem små stop motion film, process billeder og animationer. Og jeg opdagede at jeg faktisk blev grebet mere og mere af det. Så meget at jeg til sidst syntes det var sjovere end selve sølvsmede arbejdet.

Så nu er jeg i gang med at videreuddanne mig til mediegrafiker. Men hvorfor egentlig gå tilbage på skolebænken, tænker du måske, kunne jeg ikke bare være autodidakt grafiker? Tjo, men man kan jo efterhånden få en MBA via emailkursus og jeg synes håndværket er vigtigt. Bare fordi man kan tegne en lige streg i hånden gør det ikke en til grafiker.

 

Kender du nogen, der kender nogen?

Lige nu går jeg på grundforløbet som Mediegrafiker på Aarhus Tech og skal bruge en læreplads fra midt januar 2017, så hvis du kender nogen der kender nogen… så del min hjemmeside med dem, download mit CV her eller skriv til mig her.